Børnenes dag på Kolding Egnsteater

Om Forestillingen

For alle børn i alderen 6-12 år +/- samt forældre eller bedsteforældre

Kl. 11.00 – 11.40 Forestillingen ALTING er MIT

Kl. 11.45- 12.30 Kreativ Workshop med Tina Klemmesen

&

Kl. 13.30 – 14.10 Forestillingen ALTING er MIT

Kl. 14.15 – 15.00 Kreativ Workshop med Tina Klemmesen

ALTING er MIT – EN FORESTILLING OM AT DELE ELLER LADE VÆRE

Det kan være dejligt at dele med nogen, når man har lyst til at lege. Det kan være vigtigt at dele med nogen, der har brug for det. Og det kan være træls at dele, fordi man skal. Det kan faktisk være pisseirriterende. Man kan dele alt muligt. Tid og rum. Ting og sager. Venskaber og uoverstigelige smerter. Alt, hvad der er i verden, kan deles, og alt kan være mit.Alting er mit er en fantasifuld og absurd spejling af, hvor svært det kan være at dele sine ting med andre. Hvor nemt det er at forstå de, der ingenting har, og hvor svært det er at give dem noget af det, man slet ikke kan undvære. Og hvor kedeligt det kan være, når man sidder der med alle sine ting, men ingen at lege med dem med.

Forestillingen varer ca. 40 minutter.

Animations-workshop med Tina Klemmesen

“At lave animation er supersjovt. Det er også en holdsport. Det er nemlig kedeligt at lave alene. Så med inspiration i den forestillingen, skal vi sammen lave en dukkefilm om at dele eller IKKE ville dele. I kommer til at optage en film med dukker, kulisser og hele molevitten på jeres mobiltelefon og i får selvfølgelig filmen med hjem og kan dele med alle i kender.
I bliver guidet gennem hele processen og i behøver ikke kunne hverken det kreative eller teknikken i forvejen(og de voksne må også gerne være med – hvis de altså vil dele)”. Tina Klemmesen

 

Fotos

Kreditering

Instruktør: Lars Dammark

Dramatiker: Lars Dammark

Scenograf: Claus Helbo

Medvirkende : Stig Reggelsen Skjold og Marie Vestergård Jacobsen

Producent : Team Teatret, Teater O, Black Box Theatre og Nørregaards Teater

Animations-workshop: Tina Klemmensen

Publikum Synes

Ingen anmeldelser endnu


Skriv en anmeldelse

Alle Felter skal udfyldes 350 Tegn tilbage

Kommentarer uden korrekt navn fjernes. Din adresse bliver ikke vist.