DET BEGYNDER AT BLIVE KOLDT OM FØDDERNE


Trailer

Om Forestillingen

50% rabat med årskort

Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet.

Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans jævnaldrende nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom, den anden faldt pludselig om, den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden.

Disse triste begivenheder sammenholdt med det faktum, at tidsskriftet Ældresagen er begyndt at dumpe ind gennem hans brevsprække, har bevirket, at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid. Det er dog gået op for ham, at han befinder sig i sit livs efterår – for det begynder at blive koldt om fødderne, og han ligger ofte vågen om natten.

En nærværende, intens og munter perlerække af situationsspil, hvor Hans Rønne åbner sit sentimentale sind til frit skue for sit publikum og drømmer om at forsone sig med tanken om at ophøre, således at han fortrøstningsfuldt og med sindsro – og med humoren i behold – kan give sig hen til de sidste kapitler i sit liv og til den udfasning, som en aldring ubønhørligt vil indebære.

Genre: Monolog

Bemærk – er I 2 eller flere i samme gruppe, er det tilladt at sætte sig sammen – med ét sædes afstand til næste gæst.

Kreditering

Ide og manuskript: Hans Rønne

Iscenesættelse:  Lars Knutzon

Medvirkende: Hans Rønne

Scenografi: Gitte Baastrup

Lys og teknik: Poul Jepsen

Varighed

Ca. 75 minutter (uden pause)

Publikum Synes

Ingen anmeldelser endnu


Skriv en anmeldelse

Alle Felter skal udfyldes 350 Tegn tilbage

Kommentarer uden korrekt navn fjernes. Din adresse bliver ikke vist.