DET ENSOMME HJERTE

17. - 18. nov 2020
Billet
Trailer

Om Forestillingen

Det er ikke en fortælling om en helt, der ofrede alt for andre. Det er heller ikke en historie om en soldat, der begik grusomme gerninger under krigen. Det er derimod en fortælling om en helt almindelig mand, der prøvede at overleve i en ufattelig verden af kaos og død.
Hans Horn begav sig uforvarende og ufrivilligt ud på en hårdfør og dramatisk rejse, da han i en ung alder blev hvervet til den tyske Wehrmacht under 2. verdenskrig. I løbet af krigen blev han vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, imens han på sin odyssé igennem Europa kæmpede for sit liv og sin overlevelse. Efter krigen emigrerede Hans Horn til Danmark, hvor han først i en sen alder og efter mange år satte ord på sine oplevelser.

Erindringerne blev siden samlet op af forfatter og journalist Tom Buk-Swienty, som i 2017 udkom med den anmelderroste roman Det Ensomme Hjerte. Det er den bog, Teatret Møllens forestilling er baseret på. En bog, der skildrer livet om en mand, der ofte tilpassede sig frem for at kæmpe – og som flere gange følte sig som en kryster på grund af det.

(Årskort gælder ikke til dette arrangement)

Bemærk – er I 2 eller flere i samme gruppe, er det tilladt at sætte sig sammen – med ét sædes afstand til næste gæst.

Kreditering

Instruktør: Rasmus Ask

Dramatiker: Brian Wind-Hansen

Medvirkende: Ole Sørensen, Thomas Jacob Clausen Rønne, Ane Helene Hovby, Sille Kirstine Ekman Kidholm, Mette Dahl Kristensen, Johanne Andersson, m.fl.

Musik: Who Killed Bambi

Forfatter: Tom Buk-Swienty

Varighed

120 min. med pause

Publikum Synes

Ingen anmeldelser endnu


Skriv en anmeldelse

Alle Felter skal udfyldes 350 Tegn tilbage

Kommentarer uden korrekt navn fjernes. Din adresse bliver ikke vist.

Kalender