Dansk Teater 300 år

19. september - 21. oktober 2022

Dansk Teater 300 år

I år er 300-året for dansk teater; det fejres i efteråret over hele landet. I anledning af fejringen har Foreningen Dansk Teater 300 År skabt en stor udendørs udstilling om dansk scenekunst. Udstillingen bliver tilbudt ti byer over hele landet. Kolding er naturligvis en af disse byer. På Kolding Egnsteater har vi sikret udstillingen kommer til byen. I et samarbejde med Nicolai Komplekset, hvor udstillingen bliver opført. Oplevelsen er ganske gratis og for alle. Så kig forbi Nicolai Komplekset – Skolegade 2B – 6000 Kolding.

Baggrund

Den 23. september 1722 kl. 17 blev der for første gang sagt replikker på dansk fra scenen. Det var ikke bare teaterhistorie, men en revolution for hele det danske samfund. Nu blev almindelige borgeres liv synliggjort på scenen, det danske sprog blev udbredt til alle samfundslag og en egentlig dansk, litterær tradition tog sin begyndelse. Med afsæt i 300-året fejrer vi scenekunstens afgørende betydning for dansk sprog, samfund og identitet.

Foreningen Dansk Teater 300 År har de seneste fem år arbejdet på at skabe en stor landsdækkende fejring af dansk teater, i anledning af, at det d. 23. september 2022 er 300 år siden det første teater i Danmark åbnede for offentligheden og spillede forestillinger på dansk. Det var til dette teater, teatret i Lille Grønnegade, nuværende Ny Adelgade, at Ludvig Holberg skrev sine berømte komedier.

Det meste af den danske scenekunstbranche deltager i fejringen med forestillinger og aktiviteter, folkeskolerne får særtilbud om undervisningsmateriale, DR producerer programmer, Liv Thomsen fra Historieselskabet udarbejder en digital teaterhistorie med film og podcasts, og en lang række folkebiblioteker, folkeuniversiteter og museer deltager med forskellige initiativer, foredrag, seminarer, osv.

Fejringen byder således på et bredt spekter af aktiviteter, som alle bliver løbende offentliggjort på vores hjemmeside www.danskteater300aar.dk.

 

FOR KUN 750 KR. FÅR DU:

  • Fri entré til alle Kolding Egnsteaters teaterforestillinger i 365 dage*
  • Som årskortholder kan du invitere en ledsager med til vores forestillinger og få op til 50% rabat**
  • 50% rabat på alle events, comedy og opera
  • 25% rabat hos ecooking.dk – rabatkoden fremgår af dit årskort***
  • 20% rabat på entré hos Trapholt, Museum Kolding og Geografisk Have og Kongernes Samling Koldinghus – fremvis blot et gyldigt årskort
  • 10% rabat på årskortholders regning hos følgende restaurationer: Fratelli, Prego, Johansen’s, Mokka Cafe og Nicolai Madbar – fremvis blot et gyldigt årskort****

*Gælder ikke teaterforestillinger arrangeret af Kolding Teaterforening / ** Gælder ikke børne- & ungdomsbilletter / *** Gælder på ecooking.dk. Gælder ikke i forvejen nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatkoder / **** Rabatten er personlig og gælder kun årskortholder

Fri_Entre_årskort_sort
Køb årskort