Piano Matiné med Jazz i Trekanten

27. februar 2022

På årets første Piano matiné kan du møde trombonist Lis Wessberg og pianist Steen Rasmussen, som har dannet par i mange år; både privat og i musikken.

Lis Wessberg har således i mange år været fast medlem af Steen Rasmussen Quinteto, og Steen Rasmussen er nu fast medlem af Lis Wessbergs nye gruppe Yellow Map. I mere end 30 år har de to, hver især spillet med et utal af danske og internationale kunstnere i mange forskellige genre.

Nu skal vi opleve dem i et intimt setup, med trombone og flygel. Sammen vil de tage lytterne med på en musikalsk rejse som er farvet af både nordiske himmelstrøg, amerikanske jazztraditioner og sydamerikanske rytmer.

Undervejs vil de fortælle om livet, sangene, turneerne, inspirationskilderne, den svære kunst at skrive musik, de store musikere de har mødt på deres vej – er det f.eks. rigtigt at Lis Wessberg har spillet med Ray Charles? Og er det f.eks. rigtigt at Steen Rasmussen har spillet med Charlie Watts?

 

Billetpriser:

Normal: 90 kr.

Unge under 30 og studerende: 30 kr.

Billet: https://ticket.livebackend.com/jazzitrekanten/e/lis-wessberg-steen-rasmussen-duo/

 

Lis Wessberg har medvirket på mere en 45 udgivelser, og hun har turneret flittigt i både Danmark og i udlandet med kunstnere og orkestre som Marilyn Mazur, Fredrik Lundin, Jan Kaspersen, Lennart Ginman, DR Big Band, Hanne Boel, Benjamin Koppel, Sophisticated Ladies, Claus Høxbroe, Joyce Moreno (BRA) Paulo Braga (BRA), Randy Brecker (US), Kid Creole And The Coconuts (US), Juke Jordan (US) og mange flere.

I 2021 udgav Lis Wessberg sit debutalbum ”Yellow map” Med bassisten Lennart Ginman og trommeslageren Jeppe Gram og pianisten Steen Rasmussen. Og desuden på et nummer, special guest Marilyn Mazur. Alle kompositionerne på Yellow Map er Lis Wessbergs.

Steen Rasmussen, pianist og keyboard spiller i mange sammenhænge og inden for mange genre. Eget orkester, Steen Rasmussen Quinteto som har udgivet syv meget roste albums og turnéret i Europa og Sydamerika med artister som Joyce Moreno, Leo Minax, Paulo Braga og Josefine Cronholm. Orkestret er både DMA-JAZZ nomineret og 2 gange CARLPRIS nomineret. Steen Rasmussen er også en efterspurgt sidemand hos danske og udenlandske stjerner, som Lis Sørensen Søs Fenger, Danseorkestret, Sanne Salomonsen, Sebastian, Airto Moreira, Toninho Horta, Charlie Watts og Robertinho Silva

 

FOR KUN 600 KR. FÅR DU:

Fri adgang til alle Kolding Egnsteaters teaterforestillinger i 365 dag

Som årskortholder kan du invitere en ledsager med til vores forestillinger med en rabat på op til 50% rabat*

Forpremierer – eksklusivt for årskortholdere og meget mere


(*gælder ikke børne- & ungdomsbilletter)

Fri_Entre_årskort_sort
Køb årskort