– en sand kærlighedshistorie
Sangen om Oda og Anton er historien om os alle sammen. Om Danmark fra starten af 50erne og til nu. Om alt det der har forandret sig – og om det som aldrig forandrer sig. En fortælling at varme sig ved når verden er af lave. En fortælling om at finde modet til at overvinde sig selv og lægge sit liv og hjerte i andres hænder.
”Oda var en høj pige med rødt hår og fregner. Og hun var hurtig. Lige fra hun var helt lille var hun super hurtig. Og hun elskede at løbe. Det var ikke noget nogen havde bedt hende om eller inspireret hende til. Det kom dybt inde fra hende selv – glæden ved at løbe”
”Anton ventede på kærligheden og vidste at det var den bærende søjle der holdt verden oppe. Ingen kan forklare hvor Anton havde den vished fra”
”de mødtes til Kratballen en sommeraften under lysende stjerner og lanterner. Allerede i det første blik lå en viden om alt den glæde, smerte, varme og håbløshed de sammen skulle gennemleve”
Sangen om Oda og Anton er en historie for de unge, de gamle, for alle.
En poetisk og rørende historie om tro, håb og kærlighed.
Medvirkende: Lars Dammark og Pernille Lyneborg
Instruktion: Rasmus Ask
Manuskript: Lars Dammark
Scenograf: Claus Helbo
Dramaturg: Gitte Villadsen
Lysdesign: Anders Kjems
Produktion: teaterRUM
*Gælder ikke teaterforestillinger arrangeret af Kolding Teaterforening / ** Gælder ikke børne- & ungdomsbilletter / *** Gælder på ecooking.dk. Gælder ikke i forvejen nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatkoder / **** Rabatten er personlig og gælder kun årskortholder